Viden, indsigt og ærlige ord om livet med autisme
Gratis ressourcer til forældre og nære relationer til børn med autisme.
Her finder du artikler, der besvarer de spørgsmål, du måske har stillet dig selv igen
og igen, uden at vide, hvor du skulle søge svar.
Hvad er autisme?
Netop fået dit barns autismediagnose?
Her får du en klar, faktabaseret og letforståelig forklaring på, hvad autisme er og hvad det betyder for din familie.
Den dag du fik diagnosen, stod verden måske stille et øjeblik. Måske følte du lettelse, fordi det hele endelig gav mening.
Måske følte du sorg. Forvirring. Eller en blanding af det hele. Uanset hvad du følte, er du ikke alene.
Hvad er autisme egentligt?
Autisme er en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker måden, hjernen behandler og fortolker information på.
Det betyder, at børn med autisme oplever og navigerer verden anderledes end neurotypiske børn.
Det er ikke en sygdom, der skal kureres. Det er en anden måde at være i verden på.
Autisme kaldes også Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF), netop fordi det er et spektrum.
Det betyder, at to børn med samme diagnose kan se meget forskellige ud. Nogle børn taler meget lidt eller slet ikke. Andre er meget verbale.
Nogle har behov for støtte i de fleste dagligdags situationer. Andre klarer sig tilsyneladende fint i skolen, men bruger enorme ressourcer på at tilpasse sig.
Hvad kigger fagpersonerne efter?
En autismediagnose stilles fremadrettet, ved hjælp af modellen ICD-11, typisk ud fra to overordnede områder: forskelle i social kommunikation og samspil, samt tilstedeværelsen af gentagne mønstre i adfærd, interesser eller rutiner. Det kan fx vise sig som svært ved øjenkontakt,
svært ved at forstå sociale signaler, meget stærke interesser inden for bestemte emner, behov for faste rutiner eller sansemæssige reaktioner, der adskiller sig fra neurotypiske.
Tidligere anvendte fagfolkene ’autismetriaden’, der ser på på 3 områder, (IDC-10) men Danmark har gennem længere tid været i gang med at overgå til ICD-11 hvor ovenstående 2 områder undersøges.
Hvad betyder diagnosen i praksis?
Husk på at dit barn stadig er den samme dejlige dreng eller pige som inden I lærte om diagnosen.
Diagnosen kan dog åbne døre. Den kan give adgang til støtte i skolen, hjælp fra kommunen og større forståelse fra omverdenen.
Diadnosen ændrer ikke dit barn. Men du har nu fået et sprog for det, der adskiller dit barn fra andre.
Du behøver ikke have alle svarene nu.
Mange forældre føler et pres for hurtigt at vide alt om autisme og gøre alt det rigtige. Men det behøver du ikke.
Det vigtigste i den første tid er, at du giver dig selv lov til at lande i det. Du vil lære dit barn at kende på en ny måde. Du vil finde dine egne strategier. Og du vil opdage, at der er rigtig mange andre forældre, der er gået denne vej før dig og fundet glæde og balance igen.
Hos succespaaspektret finder du viden, redskaber og fællesskab, uanset hvor du er i din rejse.
Vil du have den fulde guide med øvelser, strategier og min personlige erfaring?
Se relevante kurser her:
https://succespaaspektret.dk/online-kurser-til-forldre-og-prrende
Søvnproblemer hos børn med autisme; hvad virker?
Mange børn med autisme sover dårligt.
Her får du viden om årsagerne samt konkrete strategier, der kan hjælpe dit barn og dig selv til en bedre nat.
Træthed sætter sig i kroppen og i hjertet. Når dit barn ikke sover, sover du heller ikke. Og når ingen sover, bliver alt sværere.
Det er noget, rigtig mange forældre til børn med autisme kender alt for godt.
Hvorfor sover mange børn med autisme dårligt?
Forskning viser, at op mod 80% af børn med autisme har søvnproblemer. Det skyldes flere faktorer.
Mange børn med autisme producerer ikke selv nok melatonin på samme måde som neurotypiske, og kroppens naturlige søvnsignal fungerer simpelthen anderledes.
Derudover kan sanseforstyrrelser gøre det svært at falde til ro. Lyde, lys, fornemmelsen af sengetøjet.
Det, vi ikke lægger mærke til, kan fylde enormt for et barn med autisme. Angst og en overaktiv hjerne spiller også en rolle.
Tanker, der kører i ring. Bekymringer over morgendagen. Hvad der skal ske i skolen næste dag.
Strategier der kan hjælpe:
Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes én løsning, der passer til alle.
Men det følgende er strategier, som mange familier har god erfaring med:
- Fast aftenrutine:
Forudsigelighed er trygt for børn med autisme. En fast og rolig aftenrutine, der altid ser ens ud, signalerer til kroppen, at nu er det tid til at sove.
Det kan f.eks. være bad, pyjamas, tandbørstning, højtlæsning og slukket lys, altid i samme rækkefølge, på samme tidspunkt og hos mindre børn gerne visualiseret med billeder.
- Sansemæssig tilpasning af soveværelset:
Kig på soveværelset med dit barns øjne. Er der lyde udefra? Forsøg med ørepropper eller white noisemaskine.
Er det for lyst? Mørklægningsgardiner kan gøre en stor forskel. Er sengetøjet ubehageligt? Prøv forskellige materialer og tyngder.
En tyngdedyne gør for mange børn med autisme en stor forskel, da det dybe tryk virker beroligende på nervesystemet.
- Begræns skærm inden sengetid:
Skærmlys, særligt det blå lys fra tablets og mobiltelefoner, hæmmer produktionen af melatonin.
Sørg for mindst en times skærmfri tid inden sengetid.
- Tal med jeres læge:
Hvis søvnproblemerne er alvorlige og vedvarende, er det vigtigt at tage en snak med jeres praktiserende læge eller børnelæge.
Der findes medicinsk hjælp, f.eks. melatonin, som kan ordineres til børn med autisme.
- Husk også dig selv:
Søvnmangel påvirker din evne til at være den forælder, du ønsker at være.
Det er ikke svaghed at søge hjælp. Det er kærlighed til dit barn og til dig selv.
Vil du have den fulde guide med øvelser, strategier og min personlige erfaring?
Se relevante kurser her:
https://succespaaspektret.dk/online-kurser-til-forldre-og-prrende
Ufrivilligt skolefravær og autisme
Ufrivilligt skolefravær rammer mange familier med autisme.
Læs om årsagerne, dine rettigheder og hvad du konkret kan gøre.
Morgenerne, der trak ud. Mavepinen, der kom hver søndag aften. Angsten, der gjorde dit barn lammet ved tanken om at gå hjemmefra.
Ufrivilligt skolefravær er en af de mest belastende situationer, en familie med et barn med autisme kan stå i. Og desværre sker det for rigtig mange.
Hvad er ufrivilligt skolefravær?
Ufrivilligt skolefravær er fravær, der skyldes angst, overbelastning eller manglende trivsel i skolemiljøet.
Barnet vil gerne i skole. Barnet vil gerne lære. Barnet vil gerne have venner. Men noget i skolen er simpelthen for overvældende og for svært.
Hvad sker der indeni dit barn?
Det er vigtigt at forstå, at et barn med autisme, der ikke kan komme i skole, ikke er dovent eller manipulerende.
Barnet er i reel nød. Nervesystemet er overbelastet. Kroppen sender faresignaler, og faren kan "bare" være larmen i klassen, støjen ude i det uforudsigelige frikvarter eller en lærer, der ændrede planen uden varsel. For barnet er det ikke "bare".
Det er ægte og overvældende.
Tænk på det sådan her: vi ville aldrig sende en stressramt voksen tilbage på et arbejde, der havde gjort vedkommende syg,
og forvente at det ville hjælpe. Vi ville sige, at den voksne har brug for ro, genopbygning og måske et andet arbejdsmiljø.
Præcis det samme gælder for dit barn. At tvinge eller motivere et overbelastet barn i skole løser ikke problemet. Det gør det bare endnu værre.
Hvad er de typiske årsager hos børn med autisme?
Mange børn med autisme er fagligt dygtige nok til at klare sig i en almindelig klasse, men bruger enorme ressourcer på det sociale og sansemæssige. Det sociale hierarki i klassen, larmen i frikvarteret, skiftet fra time til time, de uskrevne regler for samvær.
Det er en jungle, der dræner energien dag for dag. Når bægeret er fuldt, kan barnet simpelthen ikke mere.
Og det bæger skal have lov til at fyldes op igen, inden barnet kan vende tilbage.
Hvad med fagfolkenes råd om at fastholde fremmødet?
Mange forældre møder fagfolk, der anbefaler at fastholde rutinen og sikre, at barnet kommer i skole hver dag. Intentionen er god. Men for børn med autisme, der er i reel overbelastning, kan denne tilgang ende med at gøre belastningen større. Barnet associerer skolen med angst og smerte,
og hver tvungen dag kan forlænge perioden, det tager at komme ovenpå igen. Stol på det, du ser. Du kender dit barn bedst.
Dine rettigheder som forælder:
Dit barn har ret til undervisning. Det er kommunens ansvar at sikre, at dit barn modtager undervisning, der matcher barnets behov,
også selv om det ikke er i en almindelig folkeskoleklasse. Du kan bede om en PPR-vurdering (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), hvis du oplever, at dit barn ikke trives i skolen. Du kan anmode om et møde med skolen og kommunen for at drøfte alternative løsninger.
Og du kan søge om specialundervisning eller en plads i en specialklasse eller specialskole.
Hvad kan du gøre konkret?
Lad barnet få ro først.
Et overbelastet nervesystem kan ikke lære, og nervesystemet kan ikke hele, hvis det fortsat bombarderes med det, der skadede det.
Giv barnet tid til at få 100% ro, inden I begynder at tale om næste skridt. Accepter at situationen er som den er og at det kan tage lang tid.
Dokumentér det du ser. Skriv ned, hvad dit barn fortæller dig. Hvad udløser angsten? Hvad fungerer?
Denne dokumentation er guld værd i dialogen med skolen og kommunen.
Søg støtte i relevante netværk. Der er mange familier, der har været i præcis din situation.
Du behøver ikke opfinde hjulet selv. Tag evt. en bisidder med til møder med skolen, det kan være en ven, et familiemedlem eller en professionel.
Det ER muligt at komme igennem denne periode og du skal nok klare det.
Det kræver tålmodighed, vedholdenhed og masser af støtte, men mange familier finder en løsning, der virker for netop dem.
Vil du have den fulde guide med øvelser, strategier og min personlige erfaring?
Se relevante kurser her:
https://succespaaspektret.dk/online-kurser-til-forldre-og-prrende
Hvad er sanseforstyrrelser; og hvordan hjælper du dit barn?
Lyde, lys, berøring og lugt kan for autister opleves meget voldsomt.
Forstå sanseforstyrrelser og få redskaber til at hjælpe dit barn i hverdagen.
Har du oplevet, at dit barn reagerer voldsomt på noget, du næsten ikke kan høre? At barnet nægter at have en bestemt type tøj på?
Eller bliver urolig i supermarkedet eller hvor der er mange andre mennesker? Det er sandsynligvis sanseforstyrrelser der spiller ind.
Hvad er sanseforstyrrelser?
Hjernen modtager hele tiden information fra vores sanser. For de fleste filtreres størstedelen af denne information automatisk fra,
så vi kan fokusere på det vigtige.
For mange børn med autisme fungerer denne filtrering anderledes. Sanserne kan være hypersensitive, det vil sige alt for følsomme, eller hyposensitive, det vil sige underreagerende.
Et barn med hypersensitive høresanser oplever måske en dryppende vandhane som fysisk smertefuldt. Et barn med hyposensitiv kropsfornemnmelse kan søge stærk sensorisk input ved f.eks. at kaste sig ind i møbler eller kramme meget hårdt.
Hvilke sanser er det?
Det handler ikke kun om de fem sanser; syn, høre, lugte, smage og føle. Sanseforstyrrelser hos børn med autisme kan også omfatte den proprioceptive sans, som er fornemmelsen for kroppens position og bevægelse, samt vestibulærsansen, som handler om balance
og bevægelse i rummet. Og den indre kropsfornemmelses sans, interoception, som handler om at mærke sult, tørst, temperatur og træthed indefra.
Sådan hjælper du dit barn:
Det første skridt er at observere og forstå præcis, hvilke sanser dit barn reagerer på, og om det er overfølsomhed eller underfølsomhed.
Den viden er grundlaget for alt andet.
Tilpas omgivelserne, hvor du kan. Det behøver ikke at være store ændringer. Mørklægningsgardiner, høreværn til støjende miljøer, solbriller, hættetrøje, tøj uden mærkater, støvsug når barnet ikke er hjemme, kør opvaskemaskinen om natten når barnet sover, fortæl familie og venner hvis barnet ikke ønsker at kramme osv. og hav en fast struktur i hverdagen. Små justeringer kan have stor effekt.
En ergoterapeut med speciale i sensorisk integration kan hjælpe med at kortlægge dit barns sanseprofil og komme med konkrete redskaber.
Tal med skolen om barnets sansebehov, så lærerne forstår, at adfærden ikke er pga. dårlig opdragelse, men et reelt behov.
Det er ikke forkælelse!
Det er en af de mest almindelige misforståelser. At tilpasse hverdagen til et barn med sanseforstyrrelser er netop ikke forkælelse.
Det er støtte. Det er det samme som at give et barn med brækket ben en krykke.
Du hjælper dit barn med at fungere i en verden, der ikke altid er designet til det.
Vil du have den fulde guide med øvelser, strategier og min personlige erfaring?
Se relevante kurser her:
https://succespaaspektret.dk/online-kurser-til-forldre-og-prrende
5 lavpraktiske strategier, der virker i hverdagen med autisme
Her er 5 konkrete strategier, som forældre til børn med autisme kan anvende i hverdagen.
Enkle, lavpraktiske og allerede testet under pres.
Hverdagen med et barn med autisme kræver meget. Af dig, af dit barn og af hele familien.
Men der findes heldigvis gennemprøvede strategier, der virker og som allerede bruges af mange forældre.
1. Visuel støtte
Ord flyver forbi. Billeder og skrift hænger ved. En dagsplan med billeder eller tekst, der viser hvad der sker hvornår, giver dit barn overblik og forudsigelighed. Det reducerer angst markant. Det behøver ikke at være dyrt eller avanceret. Et stykke papir på køleskabet eller en whiteboard på væggen kan gøre en kæmpe forskel. Du kan selv finde og printe piktogrammer online helt gratis.
2. Varsling om overgange
Skift fra én aktivitet til en anden er svært for mange børn med autisme. En simpel forvarsling, f.eks. 'om 5 minutter slukker vi for spillet',
giver barnet tid til mentalt at forberede sig. Brug eventuelt en timer, så det er tydeligt og konkret.
3. Kommuniker direkte og konkret
Undgå sarkasme, ironi og abstrakte vendinger. 'Opfør dig ordentligt' er en meget uklar besked, hvorimod 'sæt dig ned på stolen nu'
er klart og forståeligt. Jo mere konkret, jo bedre. Det gælder også ros.
'Godt gået' er utydeligt men 'du huskede selv at putte din tallerken i opvaskemaskinen, det var godt' er specifikt og forståeligt.
4. Skab et roligt hjemmemiljø
Hjemmet er dit barns frizone. Det sted, hvor masken kan tages af. Jo mere roligt og forudsigeligt hjemmemiljøet er, jo mere energi
har dit barn til resten af dagen. Det betyder ikke, at alt skal være perfekt.
Men vær opmærksom på støjniveauet, mængden af sanseindtryk og antallet af ting, der sker på én gang.
5. Pas godt på dig selv
Det lyder som en kliché, men vi kommer ikke uden om det. Du KAN ikke give det du ikke selv har.
Find ud af hvad der giver dig energi og gør det bevidst, regelmæssigt og så ofte du kan. Også selv om det kun er 15 minutter om dagen.
Din trivsel er ikke en luksus. Din trivsel er fundamentet alt det andet skal bygge på.
Disse strategier er ikke magi. De kræver øvelse, tålmodighed og tilpasning til netop din situation.
Men de er et godt sted at starte.
Vil du have den fulde guide med øvelser, strategier og min personlige erfaring?
Se relevante kurser her:
https://succespaaspektret.dk/online-kurser-til-forldre-og-prrende
Sådan kan du kommunikere bedre med dit autistiske barn
Kommunikation med autistiske børn kan kræve præcision og tydelige rammer.
Her er konkrete tips til at gøre hverdagens kommunikation lettere for jer begge.
Kommunikation er hjertet i ethvert forhold. Og for forældre til børn med autisme kan kommunikationen af og til føles som et puslespil,
hvor brikkerne ikke helt passer. Men med den rette forståelse og de rette redskaber kan det blive meget lettere.
Forstå hvad der er anderledes.
Børn med autisme behandler sprog anderledes end neurotypiske børn. Autister har ofte svært ved at fortolke det, der ikke siges direkte.
Ironi, undertoner, ansigtsudtryk og kropssprog, de ting, mange tager for givet i kommunikation, aflæses ikke på samme måde af autister.
Simpelthen fordi hjernen er opfatter og behandler indtryk anderledes.
Vær direkte og konkret.
Sig præcis hvad du mener. 'Kan du rydde lidt op?' er et spørgsmål, dit barn muligvis svarer 'ja' på og derefter ikke gør noget,
fordi svaret faktisk var ja, det KAN barnet godt men havde ikke forstået at det skulle gøres lige nu. Hvorimod 'Vil du stille dine sko ind i skabet nu' er en klar instruktion.
Brug korte sætninger. Ét budskab ad gangen. Og giv tid til at svaret kan nå frem.
Lyt på dit barns måde.
Mange børn med autisme kommunikerer bedst, når de ikke behøver at kigge direkte på dig.
En samtale under en gåtur, mens I begge kigger fremad, kan give meget mere end en samtale ansigt til ansigt ved middagsbordet.
Og husk, at det at tale om barnets interesse ikke bare er snak. Det er dit barn, der inviterer dig ind i sin verden.
Undgå overstimulering under vigtige samtaler.
Forsøg at have de vigtige samtaler i rolige omgivelser, uden baggrundsstøj og uden at dit barn er i en overbelastet tilstand. Timing er alt.
Et overbelastet barn eller et barn midt i en nedsmeltning kan ikke tage imod ny information.
Brug skrift og billeder som støtte.
Mange børn med autisme forstår det skrevne ord bedre end det talte. En besked på en seddel, en liste over hvad der skal ske i dag, eller en simpel tegning af en situation kan understøtte det du siger med ord. Visuelle redskaber kan for nogle børn gøre en stor forskel og lette hverdagen.
Kommunikation er en dans. Det handler om at lære hinandens rytme at kende. Og den dans kan, med tålmodighed og forståelse, blive rigtig god.
Vil du have den fulde guide med øvelser, strategier og min personlige erfaring?
Se relevante kurser her:
https://succespaaspektret.dk/online-kurser-til-forldre-og-prrende
Piger med autisme; hvorfor bliver de opdaget så sent?
Mange piger med autisme får diagnosen meget sent eller slet ikke.
Lær om maskering og hvad du som forælder kan gøre.
Diagnosen autisme bliver stadig oftere stillet til børn og unge. Men ser man nærmere på tallene, er der en gruppe, der systematisk overses.
Nemlig pigerne. Og konsekvenserne for disse kan være alvorlige.
Hvorfor overses piger?
Forskning peger på, at autisme hos piger ser anderledes ud end hos drenge.
Vores forståelse af autisme er historisk set bygget på forskning i drenge. Diagnosekriterierne er primært udviklet ud fra drenges adfærdsmønstre.
Og det betyder, at piger, der ikke passer ind i det billede, glider under radaren i de tidlige år.
Hvad er maskering?
Maskering er den strategi, mange piger med autisme ubevidst udvikler meget tidligt.
De observerer andre piger nøje og kopierer social adfærd. De lærer sig de rigtige svar, de rigtige reaktioner, de rigtige udtryk.
Udadtil ser alt ud til at fungere. Indadtil bruger pigerne enorme ressourcer på at holde facaden.
Hvad ser du som forælder?
Autisme hos piger kan vise sig som ekstrem træthed efter skole, fordi maskeringen er altopslugende.
Sociale relationer, der er overfladiske og stressfyldte, selvom pigen selv desperat ønsker at høre til. En intens optagethed af specifikke emner, ofte sociale emner som heste, dyr, tegneserier eller K-pop. Angst, særligt social angst eller spiseforstyrrelser. Og en adfærd derhjemme, der er stik modsat adfærden i skolen, fordi barnet lader masken falde, når hun kommer hjem.
Hvad kan du gøre?
Stol på din mavefornemmelse. Hvis du oplever, at noget ikke stemmer, selvom alle siger, det er fint, så bliv ved med at søge svar.
Find en fagperson med erfaring i piger og autisme, da det er langt fra alle psykologer og psykiatere, der kender pigeprofilerne.
Dokumentér det du observerer derhjemme, da det er afgørende information i en udredning. Og fortæl din datter, at der ikke er noget galt med hende. Der er noget, I er ved at forstå bedre.
En diagnose er ikke et stempel. Det er et kort, der hjælper jer til at kunne navigere bedre og sikrere. Og det er aldrig for sent at få det kort.
Vil du have den fulde guide med øvelser, strategier og min personlige erfaring?
Se relevante kurser her:
https://succespaaspektret.dk/online-kurser-til-forldre-og-prrende
Hvem er jeg nu? Om identitet og sorg som forælder til et barn med autisme
Når dit barn får en autismediagnose, ændres din rolle som forælder. Nogle mister desværre sig selv undervejs.
Her er en ærlig snak om sorg, identitet og vejen tilbage til dig selv.
Ingen fortalte dig, at du også ville sørge. Sørge over det liv, du troede du skulle leve.
Over barnets skolestart, der ikke gik som forventet. Over de venner, der måske ikke forstod jeres situation, eller som du mistede i processen.
Over den karriere, du måtte sætte på pause. Eller over den version af dig selv, du ikke længere genkender.
Sorgen er ægte.
Mange forældre til børn med autisme oplever en stille, vedvarende sorg, som kan føles skamfuld at tale om.
Fordi barnet er her jo stadigt. Fordi barnet er elsket. Fordi du ved, at dit barn er værdifuldt og vigtigt.
Og alligevel savner du noget i dit liv. Det er ikke en modsigelse. Det er 100% menneskeligt at føle sådan.
Du kan elske dit barn af hele dit hjerte og stadig sørge over de ting, der ikke blev som du drømte om. Den ene følelse udelukker ikke den anden.
Identiteten under pres.
Når hverdagen kræver alt, kan man selv forsvinde lidt efter lidt. Ens egne behov kommer bagerst i køen.
Der skrues ned for karrieren, venskaber bliver sværere at vedligeholde og hobbyerne må vige pga. manglende alenetid eller overskud.
Pludselig en dag spørger du måske dig selv, 'hvem er jeg egentlig udover mor eller far til et barn med autisme'?
Det spørgsmål er vigtigt. Og jeg synes det fortjener et ærligt svar.
Vejen tilbage til dig selv.
Det starter med at anerkende, at du har mistet noget. Du har heldigvis ikke mistet dit barn.
Men måske har du mistet en version af dig selv og en forestilling om fremtiden og om livet, som du ønskede det skulle være.
Giv dig selv lov og plads til at sørge over det. Du er ikke utaknemlig. Du er ærlig.
Gør noget, der minder dig om, hvem du er. En løbetur et par gange om ugen. En god bog at læse i. En støttende ven du ringer til.
Noget, der er dit og kun dit. Du fortjener også at få plads. Hvis det pga. barnets behov ikke er muligt med megen alenetid, så kan 15 minutter dagligt med f.eks. ’alpha brain waves’ musik i ørerne også gøre en stor forskel.
Søg støtte, hvis sorgen er for tung at bære alene. F.eks. hos en coach, en terapeut, din læge, en støttegruppe. Det er klogt at bede om hjælp.
Du er mere end din forældrerolle.
Du har mange erfaringer, drømme og ressourcer. Du har stadig alle dine kompetancer, selvom livet nu ser anderledes ud end du planlagde.
Hos succespaaspektret tror vi på, at forældre, der også passer på sig selv, kan passe endnu bedre på deres børn.
Du er ikke alene. Og vejen tilbage til dig selv starter med et lille skridt ad gangen.
Har du brug for at tage det næste skridt til forandring?
Læs mere om 1:1 forløb her.:
hvad siger klienterne
FAQ'S - De mest stillede spørgsmål
Mit barn er lige blevet diagnosticeret med autisme, hvad gør jeg? Du kan vælge mellem et ’De første 30 dage’ kursus, der tager ca 40-60 minutter at gennemføre eller ’Autisme ABC til forældre’. ’Autisme ABC til forældre' er mere omfattende og baseret på 24 videolektioner med i alt ca. 4 timers undervisning og giver dig stort set al den viden du har behov for i livet som forælder til et barn med autisme fremadrettet.
Er on-line kurserne kun for forældre til nydiagnosticerede børn? Kurserne er relevante, uanset om diagnosen er ny eller I har levet med den i flere år. Mange forældre oplever via kurserne, at de får ny viden og nye redskaber specifikt målrettet deres egne børn, selv om de allerede vidste en del om autisme.
Kan jeg tage on-line kurserne i mit eget tempo? Ja. Du har adgang til alt indhold i ét år og kan lytte og se lektionerne, præcis når det passer dig. Jeg anbefaler du kommer i gang hurtigt, for at få hurtigere resultater.
Jeg har aldrig prøvet coaching før, er det ikke lidt hokus pokus? succespaaspektret arbejder med gennemtestede værktøjer, der er intet trylleri. Tværtimod virker coaching ved at vi samarbejder om det du ønsker at opnå og sammen fjerner vi de forhindringer, der lige nu står i vejen.
Er 1:1 coachingforløbene online? Ja, alle forløb foregår online. Det giver fleksibilitet og gør det nemt at passe ind i din travle hverdag. Typisk er formiddagstimerne optimale til 1:1 forløb.
Er netværksgrupperne online og hvornår foregår de? Ja, alle forløb foregår online for at give fleksibilitet og gør det nemt at passe ind i en travl hverdag. Netværksgrupperne er næsten altid om formiddagen.
Jeg er ikke sikker på, hvad jeg har brug for; hvad skal jeg vælge? Sørg for du følger succespaaspektret på de sociale medier og er tilmeldt nyhedsbrevet. Du er også velkommen til at booke en gratis afklaringssamtale, så finder vi ud af det sammen.
Hvad er en gratis afklaringssamtale? Det er en uforpligtende samtale på 20-30 minutter, hvor vi taler om dig og din situation. I samtalen undersøger vi om et 1:1 forløb hos succespaaspektret er det rette for dig.
